To Strausak hos ScandiTools

Oprettet d.

I disse dage er der travlhed hos ScandiTools. Ud over flytning fra de eksisterende rammer til godt fire gange mere i form af 620 kvadratmeter, så ankommer nu yderligere et Strausak fræse-/slibecenter.

 

ScandiTools køber endnu en Strausak Det går stærkt hos ScandiTools A/S, og faktisk så stærkt, at virksomheden nu er vokset ud af de hidtidige rammer i Køge, og rykker til 600 kvadratmeter i Bjæverskov, hvortil den første udvidelse, endnu en Strausak fræse-/slibecelle, er på vej

(For to år siden kom den første Strausak til ScandiTools, som Søren Risager Nielsen (t.v.) og Henrik Enselmann (t.h.), her inspicerer på EMO-messen. Nummer to er netop nu på vej, og når den er installeret vil kapaciteten dermed blive fordoblet)

 

Flere maskiner, flere ansatte, opstart i Sverige og stadig flere kunder har nu fået ScandiTools til at rykke til større rammer. ”Vi har fundet en helt oplagt lokation, hvor der også er adgang til rigelig strøm, så vi ikke skal til at etablere flere Ampere ind, som det første,” fortæller direktør Søren Risager Nielsen. Arbejdet med at flytte maskiner og medarbejdere sker i disse dage, sideløbende med at der opretholdes produktion. Det har været et stort aktiv, at der også er udsigt til ankomsten af den anden schweiziske Strausak fræse-/slibecelle, som straks fra start vil være pænt belagt. ”Når vi kigger på ordreindgangen, så er der i høj grad brug for den ekstra maskine. Det er åbenbart hurtigt rygtedes, for de seneste måneder er forespørgslerne kommet i en lind strøm, og hurtigt belagt store dele af den ekstra kapacitet,” fortæller Søren Risager Nielsen. Det bliver rart, at komme helt på plads i de større rammer, hvor der også bliver lidt bedre plads til at vores nu ni medarbejdere kan inspirere hinanden. I de hidtidige rammer, stod maskinerne jo meget tæt, nu er der lidt plads rundt om dem, ligesom vi bedre kan lave et godt flow af materialer ind i produktionen og færdige varer, der skal af sted til kunderne, siger Søren Risager Nielsen. ALSIDIG MASKINPARK Den seneste investering er naturligvis vigtig for virksomheden, men der er også en række øvrige præcisionsmaskiner, ud over de nu to CNC fræse-/slibecentre, og virksomheden har i de seneste år tilbudt levering af ubelagte værktøjsløsninger inden for fem arbejdsdage, og med mulighed for hurtige dag-til-dag-produktioner, hvis en særlig situation opstår. Maskinparken omfatter også en målemaskine samt ikke mindst et belægningscenter, og tilbyder inhousedecoating, ultralydsvask, coating samt for- og efterpolering . ”Belægningscentret er sat op, så det passer til den ordremængde vi har,” siger Søren Risager Nielsen, og fremhæver, at man bestræber sig på at kunne ekspedere i takt med at ordrerne kommer ind. Med nu to fræse-/slibecentre i produktionen føler virksomheden sig godt rustet, og Søren Risager Nielsen understreger, at en fordobling af kapaciteten også skaber mulighed for at tilbyde sig til endnu flere.

 

Af John Nyberg, Teknovation.

Hele artiklen kan læses på side 12 ved at klikke her.